Historien bag Halloween

Halloweens oprindelse

Halloween startede som en gammel keltisk helligdag for de døde. Kelterne, der dengang fandtes over hele Europa, delte året med fire store helligdage. Ifølge deres kalender, startede året  d. 1. November. Datoen markerede vinterens komme. Kvæget blev flyttet tættere på huset, husdyr lukkedes ind for vinteren, afgrøderne var høstet og klargjort. Datoen markerede således både en afslutning og en begyndelse i den evige cyklus.

 

Samhain
Helligdagen blev på dette tidspunkt kaldt for Samhain (udtales Sah-ween). Det var den største og mest betydningsfulde helligdag i det keltiske år. Kelterne mente, at især på tidspunktet for Samhain, var de dødes ånder i stand til at blande sig med de levende. Det var på Samhain, at ånderne fra dem der var døde i løbet af året, rejste ind i den anden verden. Folk samledes for at ofre dyr, frugter og grøntsager. De tændte også bål til ære for de døde. Både for at vise dem vej på deres rejse, men selvfølgelig også for at holde dem væk fra de levende.

Den dag var alle slags væsener til stede: Spøgelser, feer, hekse og dæmoner
- Alle spredte skræk og rædsel.

Onde djævle tilbedere
Samhain blev til halloween, som vi kender det i dag, da kristne missionærer forsøgte, at ændre de keltiske religiøse skikke. I de første århundreder af det første årtusinde e.Kr., før missionærerne som St. Patrick og St. Columcille konverterede dem til kristendommen, praktiserede kelterne deres egen religion med deres egne præster, Druiderne. Druiderne var præster, digtere, videnskabsmænd og forskere på én gang. Som religiøse ledere, rituelle specialister og lærde folk, var druiderne ikke som de missionærer og munke, der ville kristne kelterne og Missionærerne udråbte derfor druiderne som onde djævle tilbedere.

Hedenske helligdage
Som et resultat af deres bestræbelser på at fjerne "hedenske" helligdage, såsom Samhain, lykkedes det de kristne at skabe store forandringer. I 601 e.Kr. Udarbejdede Pave Gregor den første, et nu berømt skrift til sine missionærer. Paven pålagde sine missionærer at i stedet for at udslette de indfødtes tro og skikke, skulle de ændre og bruge dem. Eksempel: Hvis en gruppe mennesker tilbad et træ, så i stedet for at skære træet ned, skulle de indvie træet til Kristus og tillade de indfødte at fortsætte med at tilbede det.

Jul
Med hensyn til at sprede kristendommen, var dette rigtig smart og det blev den grundlæggende måde, at udsprede kristendommen i den katolske missionering på. Kirkens helligdage blev med vilje sat til, at falde sammen med indfødtes helligdage. Jul, for eksempel, blev tildelt den 25 december (D. 24 December i Danmark), fordi datoen svarede til mange folkeslags midvinter fejring.

Tilbedere af djævelske eller dæmoniske guder og ånder
Det var dog ikke alle de indfødtes helligdage, der kunne konverteres til kristendommen. Samhain, med dens vægt på det overnaturlige, var så afgjort hedensk og ikke så nem at gøre kristen, hvorfor missionærerne gjorde alt, hvad de kunne for at gøre denne helligdag ond og tilhørende djævelen. Som repræsentanter for den rivaliserende religion, blev Druiderne anset som onde tilbedere af djævelske eller dæmoniske guder og ånder. Den keltiske underverden blev uundgåeligt identificeret med de kristne´s helvede.

Hekse
Effekten af denne politik virkede, men det lykkedes ikke helt at udrydde troen på de traditionelle guder. Kelternes tro på deres overnaturlige væsener fortsatte og kirken gjort alt hvad de kunne for, at definere disse væsener som værende ikke blot farlige, men også ondsindede. Kirken tvang tilhængere af den gamle religion til, at gå under jorden og stemplede dem som hekse.

Feer og nisser
Den kristne fest “All Saints” falder d. 1 november. Dagen hædrer enhver kristen helgen og især dem, der ikke har en særlig dag viet til dem. Denne festdag skulle erstatte Samhain og fjerne det keltiske folks opmærksomhed fra den hedenske dag og til sidst erstatte den for evigt. Det skete ikke, men de traditionelle Keltisk guder aftog i status og bliver med tiden til feer eller nisser i de nyere traditioner.

Alle sjæles dag
Den gamle overtro, der er forbundet med Samhain, er dog aldrig forsvundet helt. Den kraftfulde symbolik, med de vandrende døde er for stærk og måske også for grundlæggende for den menneskelige psyke, til at vi kan være tilfreds med den nye og mere abstrakte katolske fest til ære for helgener.
Som erkendelse af at Samhain stadig var en stærk helligdag, forsøgte kirken igen, at fortrænge den med en kristen festdag i det 9. århundrede. Denne gang ved at udråbe d. 2 november til “Alle Sjæles Dag” - en dag, hvor de levende bad for sjælene af alle de døde. Igen gik det ikke som forventet. De traditionelle overbevisninger og skikke fortsatte, bare i nye udgaver.

Nytårsaften
All Saints day (Allehelgensdag), også kendt som All Hallows (Hallowed betyder helliggjort eller hellig), fortsatte med de gamle keltiske traditioner. Aftenen før dagen var kendt som tidspunktet for den mest intense aktivitet af både menneskelige og overnaturlige væsener. Folk fortsatte med at fejre All Hallows Eve, men de overnaturlige væsener og de vandrende døde blev nu anset for at være onde. Folk fortsatte med at prøve at formilde disse ånder (og deres maskerede efterligninger/udklædte mennesker) ved at sætte gaver af mad og drikke ud til dem. Senere blev All Hallows Eve til Hallow Evening, som så blev til Hallowe'en - en gammel Keltisk, førkristne nytårsdag i nutidens udgave.

Overtro og trolddom
Halloween er en tid med magi, trolddom og overtro: For eksempel, hvis en person holder et spejl på Halloween og går baglæns ned ad trappen til kælderen, så vil spejlet vise ansigtet på bærerens næste kæreste.

Trick or Treat
Stort set alle nuværende Halloween traditioner kan spores tilbage til den gamle keltiske dag for de døde. Halloween er en højtid med mange mystiske skikke og hver enkelt skik har en historie, eller i det mindste en historie bag sig. At bære kostume og gå fra dør til dør og spørge efter slik, kan spores tilbage til den keltiske periode, og de første par århundreder af kristendommen, da man mente, at de dødes sjæle fløj rundt sammen med feer, hekse og dæmoner. Man stillede mad og drikke ud til de døde for at formilde dem. Som århundrederne gik, begyndte folk, at klæde sig ud ligesom disse frygtelige væsener. Og folk lavede løjer i bytte for mad og drikke. Denne metode blev kaldet “mumming”, og det er herfra at trick-or-treat er udsprunget.
Den dag i dag er hekse, spøgelser og skeletter stadig den fortrukne udklædning til Halloween. Halloween holder stadig fast i nogle af de helt gamle skikke fra tilbage til før kristendommen. F.eks udskæring af grøntsager.

Halloween VS Fastelavn
I dag er Halloween igen ved at være en større højtid. I danmark nærmer Halloween sig Fastelavn i størrelse. Forskellen på Halloween og Fastelavn er, at Halloween ikke kun er for børn, men også i høj grad for voksne. F.eks. kan man til Halloween, i alle store amerikanske byer, se mænd og kvinder klædt ud på de mest fantasifulde måder, gå på gaderne med flotte udskårne græskarhoveder med lys i.
De hedenske skikke bliver gentaget og formilder de døde sjæle i denne ene nat, hvor grænsen mellem de dødes og de levendes verden udviskes og vi alle bliver lige.

Kom og vær med til at fejre denne spændende, hellige og magiske aften.

Teksten er frit oversat efter professor Jack Santino´s artikel "Halloween" fra Library of congress.
Copyright tilladelse er indhentet.