Steampunk grammofon

Hvad er Steampunk?

Steampunk beskrives ofte som “Som fortiden ville se ud, hvis fremtiden var sket før”.
Og hvad betyder dette? Vi vil prøve at give dig et par eksempler.

Forestil dig at dampteknologien havde været lige så effektiv som nutidens strøm og batterier. Så ville den teknologiske udvikling have set helt anderledes ud. Tag alle våbene fra “Men in black” filmene og driv dem med et lille dampværk og du har steampunk. Det er selvfølgelig ikke helt nok til at forklare fænomenet.
Nu vi er i filmene, så er Mad Max filmene eller Hellboy filmen gode eksempler på steampunk. Altså en teknologi ala det vi har i dag, men som en hjerne uden begrænsninger, ville have tænkt den i 1800-tallet.

Steampunk bliver tit beskrevet som Victoriansk Science Fiction.
Altså en slags moderne teknologi der er drevet af svinghjul, stempler, dampkraft, stålkabler og kæder.

Tøjstilen er ofte store hatte, “googles” briller, vest til mændene og kjole til damerne. Stilfuld Victoriansk stil, men med et twist der gør det spændende. Gerne noget med et lommeur eller smykker tandhjul o.lign. Helt sikkert er det, at du skal bygge noget teknologi til dit kostume.

Steampunk er en slags undergenre af science fiction, blandet sammen med en undergenre af fantasy. Tilsæt så vestens industrialisering tilbage i det 19. århundrede og den britiske Victoria-tid eller det amerikanske Wild West, hvor dampkraft er den bærende energi og med elementer af anakronistisk teknologi og futuristiske opfindelser og du har steampunk. Nemt ikke? ;-)
Det der egentlig siges er at du næsten kan gøre som du vil, hvis du bare følger nogle få retningslinier.

Genren byder også på horror og humor.
Jules Verne skrev f.eks nogle gode steampunk historier.

Allerede i 2013 forudså IBM ud fra en analyse af diverse sociale netværk, nyhedstjenester, blogs og debatfora at Steampunk ville udvikle sig til et bredt modefænomen. Steampunk stilen vinder også lige så stille frem, men det helt voldsomme gennembrud, er ikke kommet her i skrivende stund (Januar 2015). Og det er vi der værdsætter genren, glade for. For “steampunkere” vil ikke ligne alle de andre. Men heldigvis, kan man selv designe sit steampunk udstyr, tøj eller kostume om du vil.

Citat fra nettet: “Steampunk er den fortid, hvor både mænd og kvinder kunne være opdagere, gale videnskabsmænd og fritænkere.”

Her finder du Steampunk udstyr og ting

steampunk smykker

lav steampunk smykker