Skygge net

Published : 2015-03-17 11:27:30
Categories : CREEPYPASTA

Skygge net.

bitcoin

En Creepypasta historie fra helloween.dk

ADVARSEL: Ikke for børn under 16 år eller folk med sarte nerver!

Hvor godt kender du internettet?

Indtil for to uger siden, troede jeg, at jeg kendte det ganske godt. Jeg bruger trods alt en god del af min tid på, at surfe rundt på nettet og jeg er altid up-to-date med de nyeste trends og tendenser.
Jeg har været bruger af internettet siden de tidlige dage, hvor man tilmeldte sig nyhedsgrupper via sit mailprogram eller hvordan det nu var.

Men for omkring et år siden var der en der introducerede mig til “Skygge net" -et slags hemmelig lag af internettet, som du IKKE kan finde via google eller ved at bladre forums igennem. Der er ingen links til Skygge net fra det internet du kender i dag. Og nej, det er ikke “deepnet" eller en hemmelig hjemmeside med hjemmevideoer af klamme ulykker. Dem har jeg også set og jeg kan forsikre dig om, at det her er langt mere væmmeligt.

Jeg fik aldrig spurgt hvad hans navn var. Han var stamkunde på den tankstationen, hvor jeg havde arbejdet som ekspedient det sidste års tid.
Hver gang han kom ind, købte han kort med bitcoins på. Ejeren af tankstationen var sikker på at bitcoins blev den helt store sællert, så vi var et af de eneste steder i Danmark, hvor man kunne købe bitcoins uden at skulle gå online. Han købte altid bitcoins for ca. 2-300kr kontant. Jeg formodede, at de var til købe adgang til pornosider, som hans kone ikke måtte opdage. Jeg tror, at det var en kombination af hans lyserøde skjorter og vigende hårgrænse, der gjorde mig utryg og gav mig en følelse af, at der var noget forkert ved ham.

En dag købte han for 5000kr bitcoins og jeg gjorde den fejl, at spørge ham hvad de var til.

"Har du nogensinde hørt om Skygge net før?" spurgte han, mens han fandt 5000kr frem fra et kæmpe bundt sedler. Det havde jeg ikke, så jeg rystede på hovedet.
Så tog han et stykke sammenfoldet papir frem fra sin tegnebog. "Hvis du ønsker at finde ud af det” nærmest hviskede han, mens han stoppede det sammenfoldede stykke papir ned i min brystlomme. Jeg gav ham hans bitcoins og han forlod tankstationen. Jeg så ham aldrig igen.

Jeg stoppede kort efter med at arbejde på tankstationen, da jeg skulle koncentrere mig om min skole og eksamener og jeg glemte alt om den historie.
Det var først for et par uger siden, at jeg opdagede min gamle blå tankpasser skjorte i skabet og da jeg ville smide den ud, så jeg at der var et stykke papir i lommen på den.
Mens jeg læste papirets indhold, huskede jeg straks mit møde med den uhyggelige kunde.

Papiret indeholdt instruktioner i, hvordan man kommer til en "gateway" der giver adgang til Skygge net. Der var en masse af trin af ting man skulle gøre, opsætninger der skulle ændres på computeren osv. Nogle mere sofistikerede end andre. Desværre er jeg både teknik -og computerkyndig og nysgerrige nok til at følge dem.

Den første du skal vide om dette "Skygge net" er, at du IKKE ønsker at se det.
Jeg har set masser af fucked up og klamme ting på nettet, men intet kommer bare det mindste tæt på de ting, jeg så på SN.
Hvis jeg tænker tilbage, skulle jeg have slukket for det, så snart at jeg så forsiden.
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke gjorde det. Måske der er noget galt med mig.

Da jeg kom til "gateway siden", der lignede en af de der velkomst sider, der popper op, når du bruger gratis Wi-fi i lufthavnen eller på et hotel, var det første ord jeg bemærkede "ligskænding". Ordet stod under et søgefelt og blandt ca. tredive andre ord og sætninger, som jeg formodede, var de mest almindeligt brugte søgeord på SN. Der var ord som "tortur" og sætninger som "amputering af lemmer". Det burde have været tegn nok til, at jeg fik min røv ud derfra.

SN fungere på næsten samme måde, som det internet du kender i dag.
SN har en masser af forskellige hjemmesider, men her kan du bare finde andet end internettets sædvanlige seksuelle indhold og optagelser af folk, der kommer til skade.
Du kan finde hjemmesider med vejledninger i at bygge “Gør det selv” vejsidebomber. Der er dating sider for kannibaler og folk, der ønsker at blive spist af kannibaler. Sider ala den blå avis hvor du kan købe og sælge stjålne identiteter, enten enkeltvis eller flere hundrede ad gangen.

Jeg brugte næsten en time på at læse lækkede og top hemmelige krigs dokumenter og følsomme diplomatiske oplysninger på en hjemmeside. Hjemmesiden så meget retro ud. Layoutet var simpelt med rammer og hver ramme havde sin egen scrollbar.
Det var her jeg tog mig selv i at klikke på links, uden at tænke nærmere over det og jeg indså, at jeg var begyndt at færdes hjemmevandt på Skygge nettet.

Spørg mig ikke, hvordan jeg kom frem til den næste hjemmeside. Nysgerrigheden havde fået tag i mig og jeg klikkede på ting, jeg ikke skulle have klikket på. Jeg skal spare dig det faktiske navn på hjemmesiden, fordi at jeg ved, at nogle af Jer vil begå den samme fejl som jeg og måske tænke at så slemt kan det ikke være..

Men jo det kan det!



Da jeg kom ind på siden, bemærkede jeg et bitcoins logo nederst på siden. Det indikerede, at her kunne du betale for ydelser med usporbare bitcoins. Det var faktisk et live webcam show, men du skulle kun betale, hvis du ønskede at være instruktør. Det var gratis at kigge med.
Under live billedet fra et webcam, var der et chatrum, jeg kunne logge på.
Jeg blev bedt om at indtaste et chatnavn, så jeg skrev "StoreHenrik" som jeg altid gør, når det kommer til Dating.dk eller Scor.dk.
Så snart jeg var logget ind, væltede chatbeskederne ned over skærmen. De fleste af dem var på engelsk, nogle få var japanske og jeg tror, at nogle var arabisk eller farsi. Jeg så ingen danske. Antallet af deltagerene i chatten svingede mellem 150-200 mennesker, men det var kun antallet af mennesker, der var logget på chatten. Jeg formoder at mange flere kiggede med anonymt.
De fleste af de beskeder jeg kunne læse var “START!!!!” eller “NU NU NU" og så videre.

Jason maske
Efter omkring et minut, kom en mand med ansigtet skjult bag en hockey maske frem på skærmen. Jeg lagde mærke til, at han havde brun hud og at han var virkelig tynd. Ligesom en sultende etiopiske mand. Kort efter blev alle chatdeltagernes tekster låst, så det kun var en bruger ved navn “Præsten” der kunne skrive. Jeg regnede med at det var ham der havde betalt for at være “instruktør”.

Det var så her at skrigene begyndte.

Hun havde bind for øjnene og var bundet til en stol med hendes hænder bag ryggen. En større og mørkere mand slæbte hende ind i håret, indtil hun sad midt i billedet på min skærm. Jeg så hvordan hun kæmpede for, at slippe fri fra de reb hun var bundet med, men hun var bundet så stramt, at man kunne se blå mærker. Gud ved, hvor længe hun havde været bundet på den måde.
Endelig fjernede den største af mændene, bindet for hendes øjne og hun holdt op med at skrige.
Da hun så kameraet der filmede hende, var det som om at hun indså hvad der skulle til at ske.
Hun begyndte at græde og tigge de to mænd om at lade hende slippe.

Der kom en besked frem på chatten.
Præsten: læg hende på gulvet
Instruktøren havde skrevet sin første kommando. Den magre mand læste beskeden og gengav den for den store mand på deres eget sprog.
Præsten: spark hende i maven.
Den magre mand fortsatte med sine oversættelser.
Præsten: Spark hende i ansigtet.
Skrigende blev højere og højere. Hvad fanden var det jeg sad og så? Det var for meget for mig. Jeg rakte ud efter min mobiltelefon, klar til at ringe 112.
Præsten: Tramp på hendes bryster.
Præsten: Sig til din ven at han skal sparke hårdere. Jeg har betalt mange penge for det her.

Jeg var i så meget chok, at jeg ikke kunne tage mine øjne fra skærmen. Manden fortsatte med at sparke til kvinden i ti, tyve måske tredive sekunder. Det virkede som om at det fortsatte i en evighed.
Præsten: Skær halsen over på hende.
Da jeg læste den sidste chatkommando, kværnende følelserne rundt i kroppen på mig. Nej, nej, nej, nej blev jeg ved med at tænke. Nogen må stoppe det her vanvid.
Kvinden skreg endnu højere, da hun hørte den magre mand gentage den sidste chatkommando.
Jeg prøvede st skrive på chatten. Jeg ville skrive, at de skulle stoppe det med det samme, men mit tekstfelt var låst og jeg kunne ikke få lov til at skrive nogen steder.

Præsten: Nej vent stop, ikke endnu.
Den magre mand holdt den ene hånd op, for at signalere til den store mand om at standse.
Min vejrtrækning vendte tilbage til normal, da jeg regnede med, at kvinden ville blive skånet. I det mindste for et øjeblik, men så fortsatte “instruktøren”:
Præsten: Stik hendes øjne ud først.
Den magre mand stirrede direkte ind i webkameraet. Jeg kunne ikke se hele hans ansigt for masken, kun hans øjne og et lille stykke hud omkring dem. Jeg søgte desperat efter den mindste antydning af tøven i hans øjne." Please stop det her" bad jeg, mens jeg holdt musen svævende over luk vinduet knappen, i tilfælde af at de ikke stoppede.
Den magre mand tog et tastatur og begyndte at skrive en besked og på skærmen kom teksten:
Admin: Det bliver 5000kr ekstra.
Min hjerne frøs da jeg så beløbet.
Kun 5000kr! Kvinden blev tortureret og muligvis dræbt for sølle 5000kr!! Det var hvad jeg tjente på tankstationen på 2 uger og jeg var der ikke engang fuldtid. Hvis jeg kunne give 10.000kr for at stoppe dette her vanvid, havde jeg gjort det. Jeg ville tømme hele min opsparingskonto, hvis det betød at jeg kunne redde kvindens liv. Jeg sværger, at jeg ville have betalt hvad som helst, for at redde hende.

Præsten: OK.
Før jeg nåede at se mere, slukkede jeg hurtigt for skærmen.  Jeg ville have ønsket, at min sunde fornuft havde trådt i kraft tidligere, så jeg havde sparet mig selv, for det jeg havde set. Min mave vendte sig og jeg løb ud i haven og kastede voldsomt op. Jeg havde aldrig set noget før, der havde fået mig til at kaste op.
Da jeg gik i folkeskole, havde nogle venner vist mig et klip fra Rotten.com, hvor en mand fik hans hovede skåret midt over af rotorbladene på en helikopter og i årenes løb, har jeg set mange flere videoer ala den, men jeg havde aldrig før haft træng til at brække mig.
Men jeg kan fortælle dig, at se en live-stream af en virkelig person, der bliver tortureret, er noget helt andet.
Da jeg var færdig med spytte de sidste klumper bræk ud af min mund, hørte jeg skrig komme inde fra huset. Jeg havde kun slukket skærmen og slet ikke tænkt på højtalerne.
Hendes skrig blev værre og værre, indtil jeg endelig nåede ind til computeren og fik afbrudt højtalerne. Stilheden der fulgte var uudholdelig. Det var som om at jeg havde gjort hende tavs med mine egne hænder.
Jeg følte en skyldfølelse, som jeg aldrig havde følt før. Jeg dræbte hende, tænkte jeg ved mig selv igen og igen. Jeg dræbte hende. Følelsen var både virkelig og uvirkelig.
Jeg måtte finde ud af, om hun stadig var i live. Da jeg rakte over for at tænde skærmen igen, var der en stemme inde i mit hoved, der tryglede mig om at stoppe. Jeg ønskede ikke at se, hvad jeg vidste jeg var nødt til at se.
Men før jeg kunne stoppe mig selv, havde min hånd allerede trykket på knappen.
Det billede der tonede frem på skærmen, vil jeg aldrig, aldrig nogensinde glemme.
Det meste af skærmen var fyldt ud af et nærbillede af kvindens afhuggede hoved. Begge øjne manglede og ansigtet var skæv efter slag og spark og ophævet af den mishandling, der havde fundet sted.
Billedet af det mishandlede ansigt har hjemsøgt mig lige siden.

Lige inden jeg får lukket browseren ned, så jeg kan genindstille mine netværksindstillinger til det gode, gamle almindelige internet, når jeg at se en sidste besked på chatten.

Der stod:
Admin: Tak for at du har kigget med. Den næste forestilling starter om 1 time.

Share this content

Add a comment

 (with http://)